Hvordan er det gået med 'Aktive stueetager' siden 2021? Vi genbesøgte projektet den 9. april med daværende projektleder Cecilie Ellis Weber, proceskonsulent, og Lars Strand, chefkonsulent, begge fra KAB.
Her fortæller Cecilie og Lars om projektet, der handler om at skabe liv i stueetagerne i almene boligområder - både erhvervs- og fælleslokaler, og hvordan det spiller sammen med KABs erhvervsstrategi i dag.
Værktøjerne er nemlig blevet en helt naturlig del af KABs arbejde med byudvikling. Hvordan andre boligorganisationer kan lade sig inspirere af det arbejde, kan du høre mere om her:
I webinarrækken ’Når støvet har lagt sig’ genbesøger vi tidligere AlmenNet-projekter og hører, hvordan det er gået med projektet siden dets afslutning. Vi skal både høre, hvad projektlederen lærte undervejs i projektet og høre, hvordan boligorganisationen arbejder videre med dagsordenen. Hvordan ser de fremtiden for fx biodiversitet, seniorboformer og elbiler?