• Beboere og fællesskaber Beboerdemokrati, Fællesskab

Børnedemokrati i almene boligområder

Børnedemokrati kan medvirke til at styrke både børn og beboerdemokrati.

Status

Afsluttet

Udgivelsesår

2016

Projektejer

AKB Rødovre

Samarbejdspartnere

Konradi – liv i og mellem husene

Støttet af

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Kontaktperson

Stine Konradi

Ejer

stine@konradi.nu

28552424

Status

Afsluttet

Udgivelsesår

2016

Projektejer

AKB Rødovre

Samarbejdspartnere

Konradi – liv i og mellem husene

Støttet af

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Kontaktperson

Stine Konradi

Ejer

stine@konradi.nu

28552424

Om projektet

Børnedemokrati kan være med til at styrke både børn og beboerdemokrati og samtidig spare boligafdelingen for udgifter, da det kan forebygge, at boligområder plages af uro og hærværk fra boligområdernes egne børn. Projektets fokus er en undersøgelse og pilotafprøvning af, hvordan børnedemokrati kan udformes.
Pilotprojektets formål er at:

  • Undersøge, hvordan børn vil have indflydelse
  • Undersøge de lokale ressourcers vurdering af muligheder og udfordringer ved børnedemokrati
  • Indsamle de første praksiserfaringer med inddragelse af børn i almene boligområder

Metoden har været kvalitative interviews og pilotafprøvning af en række børneinddragelsesmetoder.

Der er foretaget interviews af bolig-og lokalområdets ressourcer: i afdelingsbestyrelse, driftspersonale og personale fra den lokale skole, klub og SFO samt af boligsociale medarbejdere fra udvalgte boligsociale helhedsplaner. Målgruppen for pilotafprøvningen har ligeledes været bolig- og lokalområdets ressourcer samt områdets børn og er gennemført på Hendriksholm skole og i AKB Ved Milestedet. 

Del l og ll
Undersøgelsen og pilotafprøvningen viser, at boligområdets faste ressourcer er afgørende for børnedemokratiet. De er en fast del af livet i og omkring børnene i boligområdet, og beboerdemokrati er i forvejen deres fokusområde.

Der er behov for at understøtte boligområdets faste ressourcer i arbejdet med børnedemokrati fx via et praksisværktøj, ligesom der er behov for at videreudvikle, teste og forankre børnedemokrati bredt i den almene boligsektor. 

Projektet er fra tilblivelsen opbygget med en del I og en del II. På baggrund af erfaringerne fra undersøgelsen og pilotafprøvningen er det planen, at projektet skaleres op i del II.  

Det betyder, at der skal videreudvikles og testes forskellige børneinddragelsesmetoder i flere forskellige boligområder. Det skal undersøges om og hvordan de metoder, der har fungeret og været specifikke for AKB Ved Milestedet, også kan anvendes i andre boligområder med andre forudsætninger og karakteristika. Det er målet, at der som resultat af del II skal udvikles et praksisværktøj, der kan understøtte arbejdet med børnedemokrati i almene boligafdelinger.

Projektet indeholder

Inspirationshæftet indeholder erfaringerne og resultaterne af undersøgelsen og pilotafprøvningen: Børnedemokrati i almene boligområder - erfaringer fra AKB Ved Milestedet.

 

 

"

Den største mulighed ved børnedemokrati er, a vi får glade børn

Afdelingsbestyrelsesmedlem fra AKB Ved Milestedet

Fakta
Fakta

Vidste du...

at børnedemokratiet i AKB Rødovre vandt de almene fagpriser ved Almene Boligdage 2017 i kategorien beboerdemokrati.