Bofællesskaber kan etableres på flere forskellige måder. Uanset udgangspunktet kan boligsøgende inddrages i processen, både tidligt gennem arbejdsgrupper og senere gennem fællesskabsaktiviteter. Det kan være svært at vurderer, hvornår i processen, det giver mest mening med inddragelse og hvordan. Det ser vi nærmere på her på siden under overskrifterne:
- Hvordan opstår bofællesskabet?
- Hvordan fungerer interessegrupper?
- Hvad er fordele ved inddragelse?
- Hvilke udfordringer bør overvejes?
- Hvordan bruges ressourcerne bedst?
- Eksempler på inddragelsesprocesser
Hvordan opstår et bofællesskab?
Nogle gange skabes bofællesskaber på grund af henvendelser fra interessegrupper, der ønsker et fællesskab. Andre gange træffer boligorganisationen en beslutning om at etablere et bofællesskab og afholder informationsmøder, hvor interesserede kan melde sig til at indgå i arbejdsgrupper, som boligorganisationen kan afklare spørgsmål med.
Hvordan fungerer interessegrupper i praksis?
Inddragelse af interessegrupper kan ske ved, at grupper, som ønsker et bofællesskab, henvender sig til en boligorganisation. Boligorganisationen kan også opfordre interesserede til at melde sig ind i en interessegruppe enten ved byggeriets start eller på et senere tidspunkt i byggeprocessen. I sådanne tilfælde dannes der ofte en forening for interesserede, som består, til bofællesskabet er dannet, og som boligorganisationen kan have løbende dialog mod. Når bofællesskabet er indflyttet, træder det almindelige beboerdemokrati med afdelingsmøder og afdelingsbestyrelse i kraft.
Hvad er fordelene ved inddragelse?
Tidlig inddragelse kan give boligorganisationen værdifuld sparring om de fysiske rammer og fællesskabets organisering. Samtidig kan de kommende beboere opnå større ejerskab og engagement i projektet.
Hvilke udfordringer bør overvejes?
Inddragelse af boligsøgende kan være både tidskrævende og ressourcekrævende, både for boligorganisationen og for boligsøgende. Byggeprocesser strækker sig ofte over flere år, og mange deltagere kan miste engagementet undervejs.
Derudover kan ønsker om særlige faciliteter eller løsninger øge byggeomkostningerne, hvilket i sidste ende kan føre til højere husleje.
Hvordan bruges ressourcerne bedst?
Hos boligorganisationerne tages ressourcerne til inddragelsesprocessen fra byggesagen, og det kan være vanskeligt at bruge mange ressourcer, når der er maksimumsbeløb for almene familieboliger.
Nogle organisationer har samtidig erfaring for, at der uanset ressourceforbrug kan være stort behov for støtte til opbygning af fællesskab efter indflytning. Man bør derfor overveje, i hvilken del af processen man vil bruge ressourcerne.
Modellen herunder giver et visuelt indblik i, hvornår man kan overveje at inddragelsesprocessen skal ligge.
