Hvad søger du?

AlmenNet bygger på brugerdreven innovation. Brugerdreven innovation indebærer, at boligorganisationerne selv tager ansvar for egen udvikling, læring og fornyelse

Søg

Vis flere

Hvad søger du?

AlmenNet bygger på brugerdreven innovation. Brugerdreven innovation indebærer, at boligorganisationerne selv tager ansvar for egen udvikling, læring og fornyelse

Søg

Vis flere
Søg
Intro
Intro

Introduktion til bofællesskaber

Et alment bofællesskab er en særlig boform, hvor fællesskab og beboerindflydelse spiller en central rolle. Denne side er en indflyvning til bofællesskaber i den almene sektor og giver et overblik over de vigtigste rammer og overvejelser, inden du giver dig i kast med temaets fire spor.

Hvad er et alment bofællesskab?

 

Et alment bofællesskab er oprettet efter aftale med den lokale kommune, og boligerne kan udlejes efter særlige kriterier. Beboerne kan få indflydelse på, hvilke boligsøgende der godkendes til at kunne leje en ledig bolig. Reglerne findes i almenboliglovens § 51 a. 

Der er etableret boliger, hvor kommunen og boligorganisationen har aftalt kriterier for udlejning efter reglerne i almenboliglovens § 60 om fortrinsret til særlige grupper (fleksibel udlejning). Disse kriterier kan ligne kriterierne for bofællesskaber og kan også have til formål at styrke et fællesskab mellem beboerne. Men her har beboerne ikke indflydelse på udlejningen. 

Der kan etableres seniorbofællesskaber i almene ældreboliger. Her skal beboere hertil skal opfylde kriterierne for ældreboliger og visiteres af kommunen. Der kan også etableres bofællesskaber i en enkelt familiebolig, hvor beboerne deler køkken og bad (kaldet ”kollektive bofællesskaber”). Disse typer bofællesskaber er ikke beskrevet på denne hjemmeside. 

Når en boligorganisation overvejer at etablere et bofællesskab, er de indledende drøftelser vigtige.

  • Hvad er behovet, I ønsker at imødekomme? Hvem kommer ideen fra? 
  • Hvad er det for en type fællesskab, der ønskes? Er det et fællesskab på tværs af generationer eller et bofællesskab for seniorer? Skal det være bredt funderet, eller skal der på forhånd være tilkendegivet særlige interesser?

  • Hvad skal forskellen være mellem bofællesskabet og en afdeling med almindelige familieboliger? Er det et decideret bofællesskab, eller ønsker I at lægge eller udvide rammerne for at bygge et godt fællesskab i afdelingen?
     
  • Er ideen kommet, fordi I skal i gang med et nybyggeri eller en renovering? Er der tale om en separat afdeling eller et bofællesskab, som integreres i en boligafdeling?

  • Hvad er de fysiske rammer? Hvor mange skal der bo? Og Hvordan passer rammerne til den tiltænkte målgruppe?

  • Hvordan vil I tilrettelægge en effektiv udlejning? 

Opstarten


Boligorganisationen bør fra start tage stilling til, hvilken bestemmelse bofællesskabet etableres efter, da det har betydning for beboernes mulighed for indflydelse. Derudover bør det afklares, om nuværende beboere kan få intern oprykning til boligerne i bofællesskabet.

Bofællesskaber kan udlejes på to grundlag:

  • Efter bofællesskabsbestemmelsen i almenboliglovens § 51 a
  • Efter regler om fortrinsret i almenboliglovens § 60

Uanset hvilken bestemmelse, der ligger til grund for udlejningen, skal boligorganisationen indgå aftale med kommunen om kriterierne.

Bofællesskaber, der er etableret efter bofællesskabsbestemmelsen (almenboliglovens § 51 a)


I bofællesskaber, der er oprettet efter bofællesskabsbestemmelsen, kan det aftales mellem boligorganisation og kommunen, at beboerne kan have indflydelse på udlejningen. En sådan indflydelse skal respektere overordnede regler om, at kriterierne skal være objektive, sagligt begrundede og udgøre et proportionalt  middel til at opnå formålet. Der skal med andre ord laves gennemsigtige kriterier. 


Ofte laves et ventelisteudvalg, der består af repræsentanter for bofællesskabet og for boligorganisationens administration, som godkender boligsøgende fra interesselisten. Procedurer omkring disse udvalg kan være forskellige.

I denne type udlejning bør både boligorganisation og ventelisteudvalg være opmærksomme på reglerne om beskyttelse af personoplysninger (GDPR).

Når en procedure for udlejning opbygges, bør der tages hensyn til, at genudlejning skal ske hurtigt og smidigt for at forebygge tomgangsudgifter. 

Fællesskaber, der er etableret efter reglerne om fleksibel udlejning (almenboliglovens § 60)


I fællesskaber, der er etableret efter reglerne om fleksibel udlejning, er der tilsvarende krav til kriterierne. Den væsentlige forskel i forhold til bofællesskabsbestemmelsen er, at beboerne ved fleksibel udlejning ikke har indflydelse på, hvem der kan få en bolig i fællesskabet. Her sker udlejningen alene efter objektive, gennemsigtige kriterier, som er godkendt af kommunen. Boligorganisationen udlejer efter venteliste.

...

Vidste du...

...at andelen af alle danske boliger, der findes i bofællesskaber, er mere end tredoblet siden 2000, herunder med en stigning på 50 % alene i de seneste fem år. 

Kilde: BUILD, Aalborg Universitet, 2026. Læs rapporten

Værktøjskasse

Gå på opdagelse i de fire spor

PRINCIPPER

Hovedprincipper for almene boliger

 

 

De hovedprincipper, som gælder for almene familieboliger, gælder også for bofællesskaber, der etableres i almene familieboliger. Her er de tre vigtigste principper:

1. Huslejen fastsættes ud fra balancelejeprincippet

Det betyder, at den samlede husleje i boligerne skal dække udgifter til løbende drift, vedligeholdelse, afdrag på lån, skatter og henlæggelser til kommende renoveringer.

 

2. Kommunen fører tilsyn

Almene bofællesskaber er støttet byggeri og er derfor underlagt kommunalt tilsyn.

Kommunen fører tilsyn med, at reglerne overholdes, og kan samtidig have en rolle i anvisningen til bofællesskabets boliger.

 

3. Bofællesskaber i almene boliger er omfattet af reglerne om beboerdemokrati.

Almene bofællesskaber er en del af det almene beboerdemokrati.

Det betyder, at beboerne får mulighed for at præge fællesskabets udvikling og træffe beslutninger i fællesskab, blandt andet gennem afdelingsmøder og valgte beboerrepræsentanter.

Videre læsning